Nye Tider?

Nu er det vel på tide for mine tanker at få afløb på min blog :)

Så fik vi endelig en ny regering – hurra for det og stort ståhej hos den nye opposition med Lille Lars i spidsen. Hvorfor dog spilde tiden på at skyde skylden for nederlaget på hinanden. Det er spild af krudt og energi, som kunne bruges på forbedre og optimere den borgerlige politik til næste valg.

Hvad angår den nyeligt triumferende opposition, som forhåbentlig snart kan kalde sig for Danmarks Regering venter der, som mange aviser, politiske profeter og andet godt folk har forudset, en hård tid da mange løse ender skal bindes sammen og holde i fire år.

Gerne længere hvis der virkelig skal fremkomme mærkbare resultater inden for visse områder, som jeg mener skal udsættes for forbedring. Blandt andet sygehusvæsenet, uddannelsessektoren og andet.

Men hej det er blevet efterår nu, skorstene på Sukkerfabrikken udspyr sin sødt-duftende røg ud over hele Nykøbing F og røgintensiteten vokser i takt med de mange traktorer, der farer mod fabrikken med flere vognlæs af sukkerroer. Vores store kastanjetræer er begynde af slippe sine korn (kastanjer red.), godt indpakket i pigge-beklædte skaller, som ikke er til megen hjælp når man som fri kanstanje ser sig selv styrte mod hård asfalt.

Jeg selv er ved at forbedrede mig på så småt, at kigge efter et liv udenfor Falsters Kyster. Om lidt over 3 måneder står det på Kunsthøjskolen i Holbæk, hvor jeg forhåbentligt får et kreativt frirum, som skole, arbejde, teater m.m. har lagt en dæmper på de sidste 3 år. Efter højskolen flytter jeg til Aarhus for at starte på studiet Æstetik og Kultur. Medmindre mit verdenssyn bliver vendt på Højskolen og jeg istedet vælger at flytte Paris og bo som Boheme-kunstner. Man ved jo aldrig hvad der kan ske på et år, ej hellere på en dag. Ens liv kan ændres på en hel dag. Man kan lave planer for en dag, men der er altid stor garanti for at der sniger sig en lille ændring ind i planen eller sker noget man ikke lige havde forudset. nu mener jeg nødvendigvis ikke kæmpe forandringer. Man kan møde en person, som man fører en samtale med, som inspirere en til at gøre et eller andet som man ikke havde lagt ind i sine planer.  

Dette blogindlæg blev fx trigget af en af mine, jeg vil vove at sige bedste, veninder Lea Friedberg og det var først da hun idag skrev på min facebook-væg at hun savnede noget nyt på min blog, at jeg blev inspireret til at skrive igen på bloggen. Mange af de tekster, som jeg før i tiden plejede at lægge herind på bloggen, har skiftet “udgivelsesplatform” – jeg ligger nu mine tekster ud på en side der hedder huf-online.dk… hvilket er lidt synd for jer, som ikke er medlem af siden. Jeg har fået publiceret en masse tekster på den side. Tekster som I slet ikke har set. Efter jeg har publiceret dette indlæg vil jeg publicere en af mine nyeste. Så glæd jer!!

Dette Blogindlæg er meget rodet. Det er også ret sværet at systematisere sine tanker. Ihvertfald for mig. Tanker er sære. De kan udspringe af flere forskellige ting. En duft, et ord, et billede eller spontant opstå ud af ingenting. Tanker er vel et fænomen vi ikke rigtig har nogen forstand på? Vi kender jo kun til vores egne tanker. Nogen vil måske sige at folk da fortæller om hvad de går rundt og tænker på. Men kan vi vide os sikre på, at det de siger er det de tænker? Nej, vi kan kun antage at personen vi snakker med taler sandt. Medmindre vi selvfølgelig ved at personen er en utroværdig stodder der har bevist sin utroværdighed op til flere gange.

Nu tror jeg, at jeg ikke har mere at skrive om? Kan ikke rigtig klemme mere ud lige ud. Hmm Tror jeg stopper nu.

Coming up: Prosateksten “Jeg er altså helt normal”

BFUD over and Out

This entry was posted in Uncategorized and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>