Må jeg ha’ lov?

Er jeg ked af det? Ej hvor dejligt!
Er jeg vred? Ej, hvor dejligt!
Er jeg glad? Ej, hvor dejligt!
Er jeg i tvivl? Ej, hvor dejligt!

Jeg er et følsomt menneske, der lever i en fornuftdreven verden (as if, men nu leger vi bare at verden er det, ok?)
Jeg bliver tit vred, sur, ked, glad og alt hvad følelserne ellers gør.
Jeg tænker tanker – vrede, glade, perverse, absurde og videre.

Og jeg giver mig lov til det.
Jeg skammer mig ikke over det perverse – jeg siger velkommen, har du det godt?
Jeg græmmes ikke over sorgen – jeg siger velkommen – hvor er det, dejligt at se dig!

Jeg bliver mere ked af at forsøge at undgå at tænke på min ekskæreste – hvorfor?
Fordi jeg ikke giver mig selv lov til at være i smerten – hurtigt videre og væk –
“Den og den følelse må ikke være der.”
“Jo, den må gerne.” siger jeg!

Kæft, hvor er det egentlig dejligt at være ked af det.
Kæft, hvor er det rart at være lidt pervers
Kæft, hvor er det fedt at være vred, bange, angst.
Kæft, hvor er jeg glad for, at jeg kan føle så meget forskelligt.

Aaaaaah…

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>