Vis Verdens Undere

Undervisning.
Visning af under.
Vise verdens undere.
Og hvordan man omgås dem.
Det kan fortolkes uendeligt.
“Hvilke undere skal jeg vise mine elever/kursister/børn etc. i dag?”
Hvis man tilgår planlægningen af undervisning med denne indstilling, bliver det måske lidt sjovere?

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Et øjebliks stilstand.

Fra tid til anden er mit højeste ønske stilstand.
Fra tid til anden er mit højeste ønske afstand.
Fra tid til anden er mit højeste ønske modstand
Fra tid til anden er mit højeste ønske fred blandt mand.

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Tænk På Børnene!

Når jeg står med ansvaret for børn på Lillestjernen Skole i Værløse, kan jeg ikke lade være med at tænke over, om jeg skal fortælle dem om den vilde fremtid, de, efter klimaforskning og politiske analyser at dømme, går i møde.
Jeg tænker for det meste på klimaforandringerne.
Hvordan forklarer jeg børn det? Hvad skal man forklare dem?
At man skal spare på vandet, da det vil blive en mangelvare måske? Det vil også gøre godt for Lillestjernen Skole, da vandmængden, der vil blive brugt, vil være betydelig mindre.
Og hvad med klimafolkevandringerne og konflikterne, som efter sigende vil blive et resultatet af ressourcemangel, som kommer af klimaforandringerne?
Hvordan skal vi forberede børnene på det?
Vil beretning om den usikre fremtid mon gøre børnene mere tilfredse med nuet?
Hvis man opdrager børnene med livsfilosofien ”Det varer ikke ved” i øjemed, vil det mon så gøre børnene mindre konfliktskabende og mere fællesskabsøgende og fredmæglende, da et stærkt fællesskab nok vil være den bedste overlevelsesstrategi for arten, menneskeheden, fremtidensgeneration?
At orientere børnene om klimaforandringerne og dens potentielle følger, kan måske også endda gøre børnene bevidste, om hvordan de bruger ressourcer. Både hjemme i hos familien og når de er på institutionen.
Det kan selvfølgelig også skræmme livet af nogle børnene. Risikoen kan være, at vi ender med neurotiske tilfælde, som kommer til at lide af nervøse sammenbrud, angst og depressioner, fordi verdens gang lige nu ikke tyder godt.
Deres fremtid synes at være ved at blive ødelagt.
Det gør mig ret sur og tvær egentlig at tænke over det i takt med at jeg nedfælder disse ord.
Ej for helvede altså, der skal sgu skabes en forening, som giver børnene en stemme i klimadebatten. Hvor børnene reelt står frem til debatarrangementer. Ikke hvor børns meninger bliver videreformidlet af voksne. Nej sgu da. Børnene skal sættes ind i fakta, møde op og spørge ind til politikernes planer med landet, med verden. Ja, organisationen skal sgu op fungere på verdensplan!
Ved at møde fremtiden i forbindelse med beslutninger, kan det måske være, at politikkerne laver ordentlig langsigtede politiske tiltag, som kommer fremtiden til gode.

– Albert

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Prol… (Dybt Irriteret Suk)

Hvad fanden er det for et ord? Prol?
Jeg harmes, jo mere jeg tænker over det ord.
Hvis du er en af den, som ikke har hørt ordet før, kan jeg forsøge at fortælle dig det.
Ud fra mine observationer af ordets brug, er jeg kommet til den opfattelse, at ordet betegner noget af lavere klasse, kvalitet og kultur.

Det er en forkortelse af Proletariat, som i fordums tid under den industrielle revolution blev brugt til at betegne arbejderklassen, som levede fra hånden til munden. De tjente med andre ord akkurat nok til at leve og til forsørge eventuel familie.

At bruge ordet til at betegne lavere klasse, kultur og kvalitet er dybt åndssvagt efter min mening. Det virker snobbet at bruge ordet, da man efter min opfattelse via brugen af ordet positionere sig højere over en bestemt klasse mennesker.

Min opfattelse kan måske få folk til at tænke på Jantelovens bud “Du skal ikke tro, du er noget.”, da jeg basher (‘skælder ud på’ red.) folk, som bruger ordet til at distanciere sig fra og nedsættende kommenterer andre menneskers kulturvaner.
Men jeg er ikke fan af Janteloven. Jeg mener tværtimod, at alle er noget.
Alle er ligeværdige og har ret til at have den smag, de nu har, og ret til at leve det liv, de nu gør.

Hvad tænker du om ordet Prol?
Skriv gerne en kommentar.

– Albert

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Lyt til mig, jeg har livserfaring!

Jeg hørte i går i Debatten med Clemens en deltager, som brugte argumentet, at i og med, han havde livserfaring, havde han ret, og at deltageren, han debatterede med tog fejl qua dennes unge alder.
Det fik mig til at tænke over begrebet Livserfaring. For kan det nu virkelig passe? Har man ret, bare fordi man har levet længe og prøvet en masse ting? Bliver man vis deraf?
Det kommer vel an på, hvilken slags livserfaring man har.
Og kan man overhoved have brugbar livserfaring i et samfund, der ændrer sig radikalt stærkt? Kan man bruge det man har lært gennem livet i en fremtid, hvor man ikke ved hvad der venter ved næste gadehjørne?

Apropos livserfaring
De erfaringsbaserede råd som ældre familiemedlemmer kommer med, har jeg indset, skal man være påpasselig med at følge til punkt og prikke.
Råd og anbefalinger, hvad angår medmenneskelig omgang er nok universelle.
“Don’t Be A Dick”, er et meget godt råd forresten.
Men råd og tip fra egne erfaringer hvad angår hvordan man skal leve sit eget liv, det skal man i bund og grund holde for sig selv, da mennesker er forskellige, trives forskelligt og har forskellige ønsker om, hvad de vil bruge livet til.

Jeg håber, det gav mening.
Det gjorde det for mig.
– Albert

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Klar? Parat? Sikker start?

Jeg har indset, at jeg kun kan være sikker på, at jeg ikke kan være sikker på noget som helst.
Og det står mig nu klart, at jeg aldrig kan være fuldstændig klar til noget som helst.

– Albert

Posted in Uncategorized | 2 Comments

Betragtninger fra en tid

Betragtninger fra en tid. 12-02-2017

Fra d. 19 august 2016 til d. 21 januar 2017 indtog jeg antidepressiv medicin.
Jeg havde haft en rimelig hård periode, hvor min psyke ikke synes at ville mig det bedste. Jeg skar i mig selv, havde selvmorderiske tanker, og forhindrede mig selv flere gange fra at springe ud af vinduer.
Jeg havde ikke sovet godt i lang tid. Hvilket sikkert var hvad der førte til ovenstående handlemønstre.
Jeg er stadig ved at bearbejde det, og at skrive om det kan måske gøre noget ved det.
Det er i hvert fald vigtigt at kendes ved alle siderne af sig selv.

I perioden, jeg tog antidepressiv medicin, var det bedst at lade være med at drikke alkohol. Ens lever arbejder på højtryk for at rense blodet for medicin, så at bombardere den med sprit og sprut samtidig, det ville sætte den på hårdt og skadeligt overarbejde. At holde sig fra alkohol, det var en ret vild oplevelse. Jeg har indset på en anden måde, hvordan folk tager ting for givet, hvordan folk regner med at andre mennesker gør som alle andre.
At eg var nødsaget til at takke nej over for alkohol grundet medicinen gjorde, at jeg af og til blev mødt med forundring og blikke som skreg ”hvad går der af dig?”.
Jeg fandt det ret vildt, at jeg skulle forklare mig, hver gang jeg sagde nej til alkohol. Jeg fortalte dog ikke altid dem, der drak, hvorfor jeg ikke drak. Jeg løj mange gange, og blev ret træt af det til sidst. Den dag i dag forstår jeg ikke helt, hvad der gjorde, at jeg ikke sagde sandheden. Men nu nedskrives sandheden i hvert fald, og hvis nogen af jer, som oplevede min nej-takken, læser med, så kender I sandheden nu.

Kanske jeg ikke var stolt over medicinsk hjælp? Kanske jeg ikke brød mig om det?
I dag ved jeg ikke, om medicinen hjalp. Mine omgivelser har forandret sig jævnt meget, i tiden efter jeg begyndte på medicinen. Jeg gik også til terapi. Metakognitiv Terapi.
Kan anbefales helt klart. Så i kombination, er det helt fint at tage medicin.
Jeg er sygt glad for at være ude af det nu. Det blev ganske vidst hverdag til sidst, men jeg følte mig ikke helt rigtig, når jeg skulle huske at tage pillerne hver morgen. At føle sig rigtig, det er et mærkeligt koncept.
Et mærkeligt begreb. Et fjollet begreb egenligt. Det bringer skam over en, hvis man ikke føler sig rigtig. Det er et mind-set. Og et mind-set kan ændres, ligesom livet også kan.
Intet er rigtigt. Jeg er lidt vag. Jeg prøver at sige, at der ikke er nogen sand måde at være på. I hvert fald ikke for mig. Jeg er bare, og sådan er det bare.

Apropos ”intet er rigtigt”: Da jeg sagde nej til alkohol følte jeg, at jeg skulle forsvare, hvorfor jeg ikke drak. Jeg blev ret mopset indeni, da jeg ikke helt forstod, hvorfor dem jeg var sammen med ikke bare kunne være ligeglade med om jeg drak eller ej? Jeg kom tit til at tænke på min ekskæreste, når jeg var i disse situationer. Hun er vegetar, og jeg oplevede flere gange at folk gjorde grin med, at hun var vegetar.
Hvorfor dog gøre det? Jeg blev ret mopset dengang også, da jeg ikke forstod, hvorfor folk ikke bare kunne være ligeglade, og blot acceptere ”Fair nok, du spiser ikke kød.”. Jeg forstår det simpelthen ikke. Simpelthen. Kan folk ikke bare passe deres egne sager, i stedet for at få andre til at føle sig forkerte.
Fucking hell, altså. Det gør mig ret mopset, sådan noget. Jeg føler jeg ofte skal forsvare, hvad jeg gør.
Så længe jeg ikke skader folk, så er det sgu da irrelevant for andre mennesker at blande sig i min gøren og laden.

Pillerne, der er i overskud fra min behandling ligger stadig i mit skuffedarium ved min sengs hovedgærde. Det er en mærkelig størrelse piller. Det er egentlig mere en kapsel end en pille. Der er noget pulver indeni. Jeg har aldrig set, hvordan det ser ud. Jeg har kun rystet dem og raslet dem som maracas.
Når jeg gjorde det, blev det at indtage dem lidt festligere. Jeg ved ikke om jeg skal smide dem ud. Min psykiater fortalte mig, at jeg skulle beholde dem i tilfældet af et tilbagefald. Det er måske også meget godt at gemme dem. Så jeg ikke fornægter min daværende dårligdom. Så jeg bliver mindet om, at jeg har haft det skidt, og at det er ok at bede om hjælp, når man har det som inde i helvede.

– Albert

Posted in Uncategorized | Leave a comment

At glo

Jeg er begyndt glo på folk, da det slog mig, at grunden til at folk tager tøj på, sætter hår og tager deres yndlingstrøje på i bund og grund er at de gerne vil have folk glor på dem, anerkender deres stil og ser dem i menneskeflokken.
Børn gør det, ser folk an, og igennem mit arbejde med børn qua min uddannelse som pædagog anser jeg nu det at blive begloet som en anerkendelse af min tilstedeværelse.

Men alt med måde. Hvis det er mere end minutter, er det altså mærkeligt, så det skal du altså ikke gøre.

– Albert

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Reality-Rollemodeller

Jeg er forarget over den måde folketingsmedlemmer taler med hinanden under debatter i folketingssalen, som opstår som følger af behandlinger af lovforslag.
I forbindelse med behandlingen af L69, i daglig tale kaldet “Uddannelsesloftet”, blev nogle meddemonstranter og jeg, som havde deltaget i en sit-in demonstration på Christiansborg, inviteret ind og overvære 2. behandlingen af L69.
Det var noget af en oplevelse!
Da lovforslaget skulle behandles, var der pludseligt opbrud i den ellers lyttende og rolige menneskemængde. Folk rejste sig fra deres stole, talte højt med hinanden, og synes ikke at være lyttende, og forstyrrede dermed de folk, som havde meldt sig som talere, og som talte imod en indførsel af af uddannelsesloftet. De få som sad tilbage og lyttede, og som var modstandere af foreslaget, kom med harske kommentarer og modspørgsmål istedet for svar på de spørgsmål, om hvorfor det skulle indføres.
“Det er ligesom i en børnehave” er noget, som folk ofte siger om politiske debatter.
Det er jeg stik uenig i. Børn i institutioner og i fritidshjem er mere demokratisk dannede end dem, som styre vores land.
Og det hele bliver livetransmitteret. Folk kan følge med i dårlig opførsel og for mig hjælper det ikke just på politikeres dårlige rygte.
Folketingpolitikere er blevet til reality-rollemodeller, hvor det handler mere om at udstille hinanden end at udvikle politik og udvikle landet.

Atga

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Ganz Normal

Hvis du vågner om morgenen og ikke kan få hænderne ned af bare begejstring over solen, livet og luften, eller hvis du vågner og tænker “ej, hvor jeg ikke gider. Jeg må flytte, jeg må væk.”, så er du ganz normal.

Hvis du vrider rundt med vrede og harme over dine medmennesker, og deres i dine øjne stupide handlinger og tankemønstre, eller hvis du glædes over dine venners støtte, dine forældres kærlighed til dig og dem selv og nødhjælpsorganisationers altruistiske adfærd,
så er du ganz normal.

Hvis du elsker den teknologiske udvikling, de sociale mediers fornøjeligheder, Elon Musks genialitet og innovative gastronomer, eller hvis du ser dommedag i endnu en doodle, som skal besvares, bliver irriteret af dine venners promotionkampagner på Facebook og inderligt hader at alt du før kunne lide af fødevarer bliver gjort til fjendebillede den ene dag og den nye fitness-frelser den anden,
så er du ganz normal.

Hvis du elsker din pik, din kusse, dine baller, dine biceps og elsker at rulle dig med mennesker i mørke kamre, i haver og på stræder… så føj for satan, hvor er du ulækker!
Du bør skamme dig over din krop, hvis du ikke ligner David Beckham eller Megan Fox, du skal dække dig til og vente med sex, du skal lukke din krop inde og lukke af for den – ikke føle og sanse. Det er der sgu ikke brug for.
Kroppen er et hylster, som ikke skal glorificeres uanset udseende. Der må sgu da være visse standarder!!!

– Albert

Posted in Uncategorized | Leave a comment